Case Stine

 

Gå til indholdsafsnit på denne side:

Personlige oplysninger

Sygehistorie
Observationer og neuropædagogiske overvejelser
Neuropædagogisk samarbejdsaftale
Vedrørende Stines psykiatriske lidelser

 

Personlige oplysninger

 

Alder

28 år.


Familie

Har sønnen Frederik på 9 år. Stine er skilt fra Frederiks far. Frederik bor hos sin far, men er hos Stine hver anden weekend.
 

Personlighed

Efter sønnens fødsel udvikler Stine en fødselsdepression og bliver angst og depressiv. Hun har svært ved at få sin dagligdag til at hænge sammen, og er bekymret og ked af det.
Stine starter et samtaleforløb hos en psykiater og ordineres medicinsk behandling.
 

Beskæftigelse

Stine gennemførte 9. klasse og var efterfølgende ung pige i huset i et år. Hun startede på social- og sundhedshjælperuddannelsen, men fik ikke en afsluttende eksamen på grund af graviditet.
Efter fødslen er Stine ude af stand til at varetage et job. Kommunen forsøger gentagne gange at hjælpe Stine ud på arbejdsmarkedet, men hun opnår indtil skadestidspunkt kun sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.
 

Interesser

Stine interesserer sig for dyr (særligt katte), tv-serier og Facebook.

 

 

Sygehistorie

 

Fase 1


Akut sygehusbehandling

Stine kontakter skadestuen på grund af taleforstyrrelser og tyngdefornemmelse i højre side af kroppen. Lægerne på skadestuen tilskriver symptomerne stress, og hun bliver sendt hjem igen. Symptomerne fortsætter dog i de følgende måneder, men også hendes læge, som hun opsøger flere gange, mener at de er psykisk betingede. Først efter tre måneder indlægges Stine til nærmere udredning på neurologisk afdeling.

 

Scanning

En MR-scanning påviser akutte, subakutte og kroniske infarkter (vævsdød) i den venstre frontale region.
 

Følgevirkninger

  • Synsforstyrrelser
  • Taleproblemer
  • Hovedpine
  • Tyngdefornemmelse i højre arm
  • Nedsat kraft i højre ben
  • Balanceproblemer

 

 

Fase 2

 

Subakut sygehusbehandling

Efter 14 dages indlæggelse udskrives Stine til eget hjem, og tilbydes ambulant behandling på sygehusets rehabiliteringsafsnit, hvor hun modtager ergo - og fysioterapeutisk behandling.

 

Neuropsykologisk undersøgelse

Stine får foretaget en neuropsykologisk undersøgelse, som beskriver hendes kognitive funktionsniveau.
 

Kognitivt

  • Påfaldende og lang latenstid (Den tid, der går fra en påvirknings begyndelse, og til reaktionen kommer)
  • Svært nedsat sproglig hukommelse
  • Nedsat spændvidde (svært ved at fastholde fremsagte sætninger og fange det meningsbærende)
  • Tegn på ordmobiliseringsbesvær
  • Klart nedsat mentalt tempo
  • Træghed i tænkning, som påvirker det generelle funktionsniveau
  • Væsentligt nedsat overblik og problemløsningsevne
  • Fremtræder emotionelt nervøs og grådlabil (græder let)

 

 

Fase 3

Fra rehabiliteringsafsnittet henvises hun til Hjerneskaderådgivningen, med henblik på rådgivning og vejledning.
Der etableres et koordinerende møde med Stine og relevante samarbejdsparter. Der udarbejdes en handleplan. I handleplanen indgår følgende:

 

Genoptræning

Stine visiteres til § 85 støtte fra Neuropædagogisk Team, som har til opgave at afdække vanskeligheder i dagligdagen samt udvikle og implementere strategier i forhold til de aktuelle problemstillinger.
 

Økonomi/arbejde

Der påbegyndes sagsbehandling med henblik på at tilkende Stine førtidspension.

 

 

En væsentlig del af det neuropædagogiske arbejde at finde netop de strategier, som passer til Stine. De rette strategier skaber en tryg ramme, som Stine kan agere indenfor. Modelfoto: Ole Friis.

 

Observationer og neuropædagogiske overvejelser

Stine har vanskeligheder i dagligdagen, og en neuropædagog kan bidrage med strategier, der kan hjælpe hende. Vanskelighederne identificeres ud fra observationer, men også ud fra den neuropsykologiske undersøgelse og kendskabet til hjerneskadens placering.
De nedenstående neuropædagogiske observationer er baseret på et møde mellem neuropædagogen og Stine. Neuropædagogen ankommer efter aftale med Stine til hendes lejlighed. Det varer længe inden der bliver lukket op, og da Stine åbner døren, ser hun forvirret og søvnig ud. Hun er afventende, og fortæller at hun sov og havde glemt aftalen.


Oprydning og tøjvask

Neuropædagogen beder Stine fortælle om sin dagligdag. Stine trækker lidt på skuldrene og begynder langsomt at fortælle, at dagene let flyder sammen for hende. Hun er oftest vågen til sent ud på natten - og det kniber for hende at holde sig vågen om dagen. Da hun bliver spurgt om sine gøremål i løbet af en dag, fortæller hun, at hun bruger tiden på at se fjernsyn, surfe på nettet og chatte.
Neuropædagogen beder Stine beskrive de daglige opgaver, som hun synes er vanskelige. Hun tænker sig længe om, kigger sig omkring i lejligheden - og peger på bunkerne af vasketøj, brugt service og legetøj. Hun fortæller, at hun har svært ved at tage sig sammen til at komme i gang med at rydde op, gøre rent og vaske tøj. Hun beretter for neuropædagogen, at når hun endelig får begyndt en oprydning, så er det svært for hende at finde ud af, hvor hun skal flytte tingene hen.

 

Stines beskrivelse af sin dagligdag tyder på, at hun har svært ved at planlægge praktiske gøremål og svært ved at bevare overblikket til at udføre opgaverne. Hun har nedsat initiativ, hvilket påvirker hendes evne til at igangsætte og udføre handlinger. Det bør dog overvejes, om Stine også inden hjerneskaden havde svært ved at rydde op.
Stine har brug for strategier, som kan kompensere for hendes nedsatte evne til udføre daglige praktiske opgaver. En mulig strategi er et ugeskema og påmindelsesalarmer fra mobiltelefonen. Når Stine jævnligt bliver mindet om de praktiske gøremål, får hun med større sandsynlighed tingene gjort. En anden strategi er at beskrive de enkelte opgaver via en detaljeret tjekliste - det kan hjælpe Stine med at bevare overblikket.
Der er forskellige strategier at vælge blandt, og det er en væsentlig del af det neuropædagogiske arbejde at finde netop de strategier, som passer til Stine. De rette kompenserende strategier skaber en tryg ramme, som Stine kan agere indenfor.

 

Indkøb og madlavning
I løbet af samtalen bliver Stine fjern i blikket, og der opstår en pause indtil neuropædagogen spørger Stine, om hun handler og laver mad. Hun ryster på hovedet og fortæller, at hun tit glemmer at købe ind og at hun heller ikke kan finde ud af at lave mad. Samtidig fortæller hun, at hun tit får hjertebanken og voldsom hovedpine, når hun er i butikker, hvor der er mange mennesker - og hun har flere gange måttet forlade butikken uden sine varer.

 

Stines nedsatte evne til planlægning, overblik og initiativ giver visse problemer med indkøb og madlavning. For at finde ud af det nøjagtige omfang af problemerne, kan det være nødvendigt at neuropædagogen handler ind og laver mad sammen med Stine.
Velegnede kompensationsstrategier kan være indkøbslister, madplaner og detaljerede opskrifter, som kan hjælpe med at give struktur. Alternativt kan Stine handle dagligvarer på Internettet eller tilmeldes en kommunal madordning.
Før neuropædagogen iværksætter nogle af de mulige strategier, er det dog hensigtsmæssigt at finde ud af, hvor vigtigt indkøb og madlavning egentlig er for Stine. Hendes nedsatte initiativ kan spille en afgørende rolle for, om strategierne vil fungere.


Samværet med sønnen
Neuropædagogen spørger til, hvordan hverdagen fungerer når sønnen Frederik er hos hende. Stine svarer smilende, at hun glæder sig utrolig meget til at Frederik kommer næste weekend. Hun har svært ved konkret at beskrive en dag med Frederik, men fortæller at de sommetider går på legepladsen, spiller computer eller ser film.


Stines følelsesmæssige tilstand forandres straks samtalen drejer sig om hendes søn. Hendes glæde og motivation kan anvendes, når der skal udvikles strategier til brug i dagligdagen. Hvis strategierne involverer hendes søn, er de nemmere at implementere, fordi hun er motiveret.

 

Sproglige vanskeligheder
Stine får øje på de mange breve og reklamer, der ligger på bordet foran hende. Hun siger efter en tid, at det kan være svært at forstå brevene.
Stine holder lange pauser i samtalen og må flere gange lede efter ordene. Hun fortæller, at det er som om ordene er inde i hendes hoved, men at hun ikke kan få dem ud.
Efter to timers besøg af neuropædagogen er Stine synligt mere forvirret, hun gaber og får sværere ved at finde ordene. Det kniber efterhånden for hende at svare relevant på spørgsmålene. Adspurgt tilkendegiver Stine at hun er træt, ikke længere kan følge med og at hun har ondt i hovedet.

 

Stine kan læse, men hun har svært ved at få mening i brevene. Det skyldes hendes sproglige vanskeligheder og betyder, at hun ikke altid reagerer på skriftlige henvendelser. Stine holder pauser undervejs i samtalen, og det kan have sammenhæng med det reducerede tempo, hvormed hendes tanker genereres.
Hendes sproglige niveau er generelt nedsat, og det er afgørende at man husker på det, for ellers kan man nemt hægte hende af i en samtale. Det er derfor bedst at:

  • Formulere sig kortfattet
  • Være konkret
  • Bruge hverdagssprog
  • Minimere brug af overbegreber og fremmedord
  • Anvende en handlingsorienteret tilgang 

 

Neuropædagogisk samarbejdsaftale

Det overordnede mål med den neuropædagogiske indsats er at skabe trygge rammer for Stine, således at hun kan leve et selvstændigt og meningsfyldt liv.
I et samarbejde med Stine prioriteres de problemstillinger, som hun ønsker at arbejde med. Mål og mulige strategier beskrives - og en tidsplan sikrer at mål og midler løbende evalueres og justeres.
Samarbejdsaftalen kan se således ud:

 

Mål Strategi
Stine ønsker at vaske tøj en gang ugentligt.

Fast ugedag for tøjvask.
Tjeklister til henholdsvis sortering af vasketøj og håndtering af vaskemaskine. De første to gange vaskes tøjet i fællesskab for at udarbejde tjeklisterne.

Stine ønsker hjælp til posten. Stine placerer sin indkomne post i en brevbakke. Én gang ugentligt gennemgås posten sammen med neuropædagogen.
Stine ønsker hjælp til at handle på Internettet. Afsøge mulighederne for nethandel.
Tjekliste til, hvordan hun håndterer indkøb på netbutikker.

 

 

Vedrørende Stines psykiatriske lidelser

I perioder er Stine præget af de samme psykiske symptomer, som hun også havde før hendes hjerneskade. Hun kan være præget af manglende selvværd og håbløshed. I disse perioder er det vigtigt at neuropædagogen støtter op omkring aftaler og de allerede indkørte rammer – men hvis det ikke lykkes, må neuropædagogen ikke gå bort fra de indarbejdede rutiner. I stedet skal neuropædagogen kunne rumme, at der i en periode er kaos, og være parat når Stine igen er klar til at arbejde videre med de fastlagte mål.
Desuden er det vigtigt, at neuropædagogen samarbejder med psykiateren og de øvrige behandlere inden for det psykiatriske system.

 

Håndbogens næste del: Hvad er senhjerneskade?