Hvad er senhjerneskade?

 

I det neuropædagogiske arbejde er det en fordel at lægge pædagogisk vanetænkning til side, fordi hjerneskader er så specielle. De pædagogiske standardtilgange kommer til kort, når det gælder hjerneskader. Reaktioner og handlinger hos hjerneskadede kan være fremmedartede - ikke blot for professionelle og pårørende, men også for den hjerneskadede selv.


Neuropædagogik kan ud fra en overfladisk betragtning endda forekomme i strid med sund fornuft. Hvis for eksempel en person (uden hjerneskade) er selvdestruktiv, taler pædagoger sædvanligvis længe og indgående med personen om hans tanker og følelser, når selvdestruktiviteten opstår. Det er anderledes med hjerneskadede borgere – her er en sådan pædagogik i bedste fald virkningsløs, i værste fald skadelig. I stedet er den neuropædagogiske tilgang at aflede den hjerneskadede, når selvdestruktiviteten opstår.


Hjerneskader kan have uventede konsekvenser, som strider imod almindelig væremåde. Nogle senhjerneskadede er ikke bevidste om, at de har funktionstab. De er derfor ikke triste og deprimerede, som man skulle forvente - men glade og ubekymrede, for de ikke er klar over, at de har mistet færdigheder og kompetencer. Nogle gange ignorerer en hjerneskadet fuldstændig den ene side af sin krop. Det kaldes neglekt, og er en så mærkværdig adfærd, at det kræver neuropædagogisk specialviden at sætte sig i den hjerneskadedes sted.


Her nærmer vi os noget centralt i det neuropædagogiske arbejde - nemlig specialviden om hjerneskader, skadefølger og kognitive processer. Uden specialviden er det umuligt at forstå de problemstillinger, som den hjerneskadede står overfor. Det er en afgørende evne at kunne sætte sig ind i den hjerneskadedes indre forståelsesverden, hvis neuropædagogiske tiltag skal have succes.
Først når man forstår den hjerneskadede borger og dennes adfærd, kan man tilrettelægge hjælpen og støtten. En analyse af adfærden sker gennem:

  • En generel viden om hjernen
  • En specifik viden om hjerneskaden
  • En specifik viden om den hjerneskadede borger
  • En analyse af den hjerneskadede borgers dagligdag.

 

Årsager til hjerneskade

Læs om de almindeligste former for hjerneskade.

 

Fysiske funktionsforstyrrelser/følgevirkninger

De mest kendte følgevirkninger efter hjerneskader er de fysiske funktionsforstyrrelser, såsom alvorlige bevægehandicap og påvirkning af sanserne.

 

Kognitive funktionsforstyrrelser/følgevirkninger

Kognitive funktionsforstyrrelser kan for eksempel være nedsat evne til planlægning, hukommelse og koncentration.

 

Frontallapskader

Funktionerne i den præfrontale kortex - eller frontallapperne om man vil - er fortsat ikke fuldt forstået.