Årsager til hjerneskade

 

I dette afsnit omtales de almindeligste former for hjerneskade, og de hyppigste følgevirkninger og funktionsforstyrrelser.

Det er vigtigt at vide, at en hjerneskade ikke er statisk. En hjerneskade kan både forværres og forbedres med tiden – der kan tilstøde komplikationer eller hjernens tilstand kan bedres. Disse udsving ses hyppigst i akutfasen, men kan også forekomme senere i forløbet. Skanninger, tests og kliniske indtryk giver kun øjebliksbilleder, hvilket gør det endnu vigtigere at være nøjagtig i sine observationer, så eventuelle forbedringer og/eller forværringer i den hjerneskadedes tilstand ikke overses.

 

Gå til indholdsafsnit på denne side:

Apopleksi

Traumatisk hjerneskade

Andre årsager til hjerneskade

 

 

Apopleksi

Apopleksi, også kaldet slagtilfælde (på engelsk: ”stroke”), rammer ifølge Sundhedsstyrelsen 10.000 – 15.000 danskere om året og er dermed en af de store folkesygdomme. Det er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, og den mest almindelige årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne.
Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper, hjerneblødninger og subarachnoidalblødninger (blødning mellem de to yderste hjernehinder). I modsætning til traumatiske skader medfører apopleksi ikke diffuse skader, men fokale hjerneskader (dvs. lokaliseret til et afgrænset område i hjernevævet).
Blodpropper i hjerneblodårer udgør hovedparten (85 %) af apopleksier. En blodprop indebærer, at en del af hjernen ikke får blod. Når hjerneceller ikke får blod, får de heller ikke ilt og næringsstoffer, og de dør.
Hjerneblødninger skyldes, at der går hul på en hjerneblodåre. Blodet strømmer ud i hjernen og danner en blodansamling. Hjernecellerne beskadiges og dør, fordi blodansamlingen trykker på hjernecellerne, men også fordi ilttilførslen hindres og bortskaffelsen af affaldsstoffer standses.
Statistikken for de apopleksiramte efter en måned er, at dødeligheden er under 20 %, mens omkring 70 % af de overlevende udskrives til eget hjem.

 

Antal indlæggelsesforløb i 2009 for personer på 18 år (eller derover) med erhvervet hjerneskade fordelt på diagnose, køn og aldersgruppe.

 

  Kvinder Mænd
Apopleksi    
Under 65 år 1.531 2.410
65 år eller ældre 4.467 4.353
Alle 5.998 6.763
Traumatisk hjerneskade    
Under 65 år 402 1121
65 år eller ældre 508 685
Alle 910 1.806
Tilgrænsende lidelser*    
Under 65 år 1.835 2.135
65 år eller ældre 1.552 1.419
Alle 3.387 3.554
Apopleksi, traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser i alt 10.295 12.123

 

Kilde; SST, Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering, 2011.


* Tilgrænsende lidelser omfatter:
TCI. Transitorisk Cerebral Iskæmi (midlertidig nedsat iltforsyning), der giver samme symptomer som apopleksi, men symptomerne forsvinder inden for 24 timer.

Subarachnoidal blødning. Aneurismeblødning udvendigt på hjernen som trykker på hjernen.
Tumor i hjernen. Kræft samt godartede svulster i hjernen. Metastaser i hjernen fra kræft i andre dele af kroppen er ikke medtaget.
Infektion. Betændelse i hjernen og i dens hinder.
EncephalopatiDiffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning.

 

Udfaldet af apopleksien er stærkt afhængig af sværhedsgraden i den akutte fase. Jo sværere apopleksi, desto sværere varigt handicap, og desto større risiko for at dø. Men selv om man er hårdt ramt ved indlæggelsen, kan man alligevel blive udskrevet til eget hjem. Man kan ikke med sikkerhed forudsige fremtiden for en apopleksiramt.
Hvor hurtigt man kommer sig, afhænger igen meget af apopleksiens sværhedsgrad. Efter en let apopleksi kommer man sig hurtigt, mens en svær apopleksi kræver længere restitution. Patienter med svære apopleksier skal derfor have betydeligt længere tid til genoptræning end patienter med lette apopleksier.
Patientens alder har ikke nogen betydende indflydelse på resultatet af genoptræningen. Unge og ældre har lige stort udbytte. Derimod har genoptræningsmiljøet stor betydning. De patienter der genoptrænes i specialafsnit (apopleksiafsnit) får mindre handikap end dem, der får den ”gammeldags” behandling. Det er endnu usikkert nøjagtigt hvorfor apopleksiafsnittenes behandling er så effektiv, men en tværfaglig koordineret indsats forbedrer antageligt behandlingsresultatet.

 

Traumatisk hjerneskade

Trauma betyder ”læsion”, ”skade” eller ”sår”. Kranietraume kaldes også ofte hovedskader eller hovedtraume (på engelsk er benævnelsen ”traumatic brain injury” (TBI) eller blot ”brain injury”).
Traumatiske hjerneskader er betegnelsen for skader, der opstår i hjernen som følge af en voldelig påvirkning af hjernen i forbindelse med for eksempel trafik- eller faldulykker.
Det er kendetegnende for kranietraumer, at de medfører diffuse hjerneskader i mere eller mindre svær grad. Afhængig af traumets styrke kan hjerneskadens sværhedsgrad strække sig fra lette hjernerystelser, som kræver få dages sengeleje, til svære hjernekvæstelser som kræver langvarig indlæggelse og resulterer i varig hjerneskade.
Kranietraumets sværhedsgrad afgøres af den kraft hvormed hjernen påvirkes - og bevægelsens retning. Dertil kommer shearinglæsioner, der kan ske ved biluheld og lignende typer ulykker. Hvis en person på et brøkdel af et sekund nedbremses fra 100 km/t til 0 km/t, udsættes hjernen for en stor massepåvirkning, og den læderes. Nerveforbindelser overstrækkes/overrives og giver diffuse skader mange forskellige steder i hjernen (hvilket ikke kan ses på en CT-skanning).

 

Sekundære skader på hjernen forårsages af for eksempel forhøjet intrakranielt tryk og ødemer (væskeansamlinger) efter selve traumet.
Ved kranietraumer skal man være opmærksom på det fænomen, der kaldes contre-coup. Hjerneskaden er primært lokaliseret, hvor slaget (coup) rammer, men fordi hjernemassen slynges frem og tilbage i kraniekassen, opstår der også skader på den modsatte side af slaget (contre-coup). Det vil sige, at hvis højre hemisfære (højre hjernehalvdel) er skadet efter selve slaget, kan der være contre-coup-skader i den venstre hemisfære.

 

Andre årsager til hjerneskade

Udover apopleksierne og kranietraumerne, som udgør hovedårsagerne til hjerneskader, kan hjerneskader også skyldes:

  • Tumorer (svulster)
  • Abscesser (pusansamling)
  • Infektioner
  • Elektrisk stød
  • Skader efter iltmangel (f.eks. kvælning, drukning og selvmordsforsøg)
  • Forgiftning (ved f.eks. medicin, opløsningsmidler, alkohol og narkotika)
  • Epilepsi, sclerose
  • Metaboliske (stofskifterelaterede) og ernæringsmæssige sygdomme.

 

Videre til næste afsnit i håndbogen: Fysiske funktionsforstyrrelser/følgevirkninger