Skanning

 

CT-skanning: Billeder taget med en CT-skanner er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder. En CT-skanner fungerer anderledes end et almindeligt røntgenapparat. I stedet for at sende et enkelt bundt røntgenstråler gennem kroppen, som det sker ved almindelige røntgenbilleder, sendes strålerne fra et røntgenrør, som roterer omkring patientlejet. Disse strålebundter opfanges af sensorer, der registrerer strålernes styrke og sender dem videre til en computer. Røntgenstrålerne vil svækkes afhængigt af, hvilken type væv de går igennem. De registrerede data vil blive bearbejdet i computeren og omdannes til et todimensionelt billede, der vises på en skærm.


MR-scanning: Magnetisk Resonans skanning er en nyere diagnostisk teknik, der har været anvendt siden begyndelsen af 1980erne. Teknikken til MR-skanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og radiobølger. MR-skanning kan i forhold til andre billedteknikker give gode billeder af kropsdele, der er omgivet af knoglevæv, og teknikken er særligt velegnet til at vise hjernen og rygmarven.

 

Søg i håndbogen efter "Skanning"

 

Google-søgning efter "Skanning" (åbner i et nyt vindue)