Neuropædagogisk efteruddannelse 2020/21

I løbet af den neuropædagogisk efteruddannele opnår du en brugbar forståelse for hjernen og dens opbygning, og får styr på de kognitive funktioner sammen med nogle af landets dygtigste fagfolk.

 

Neuropædagogisk uddannelse

 

HjernePraxis tilbyder en praksisnær kompetencegivende efteruddannelse i neuropædagogik

Oplever du udfordringer i din kommunikation med afasiramte? Er scanningssvaret rent volapyk? Kniber det at få omsat den neuropsykologiske undersøgelse til praksis? Oplever du at iværksætte tiltag uden at se effekt? Mangler du redskaber til at nå frem til brugbare strategier? Har du brug for endegyldigt at få sat de kognitive begreber på plads?

Kan du svare ja til et eller flere spørgsmål, så er HjernePraxis´ neuropædagogiske efteruddannelse dit næste skridt.

 

I løbet af 33 undervisningsdage opnår du en brugbar forståelse for hjernen og dens opbygning, og får styr på de kognitive funktioner. Du tilegner dig kompetence i at forstå og systematisere udredning, og får arbejdsredskaber til at anskueliggøre den neuropædagogiske tilgang, så du fagligt kan begrunde de tiltag, du iværksætter sammen med borgeren, og kan evaluere på tiltagene i din praksis.

 

Vi har samlet nogle af landets dygtigste praktikere og teoretikere til at belyse forskellige aspekter om hjernen/mennesket - se program

 

På uddannelsens workshops bindes teorien sammen med praksis og relateres til din professionelle hverdag. Her inddrages dine observationer og erfaringer i undervisningen, og du arbejder målrettet med egne cases. Som afslutning på uddannelsen udarbejdes en skriftlig opgave.

 

Kort sagt en uddannelse, så du kan ”bruge hjernen i praksis”.

 

Hvem kan deltage på kurset?

Uddannelsen er for alle, men er målrettet professionelle, som til daglig samarbejder med borgere med erhvervet hjerneskade. Det kan fx være pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, logopæder, psykologer eller sygeplejersker. 

Holdstørrelsen er maksimalt 25 deltagere. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig uddannelsen.

 

Se også: